Esbjergs frelser?

Velkommen til Alexander Östlund med øgenavnet Jesus. Håber du, med nogle knaldhårde tacklinger, kan sparke gang i de unge drenge. Synes det virker som om du har motivationen.

Jeg stod over for halvsæsonen op til VM og skulle have spilletid for at bevare min plads på landsholdet. Derfor skiftede jeg til Southampton. At jeg endte med ikke at komme med til VM efter at have spillet alle landskampe i tre år var en stor skuffelse for mig.

Og så kunne Tottenham da også godt lige tage at få kridtet skoene, smidt Berba på porten og købt en god erstatning. Det er bare ikke godt nok, der skulle have stået 6 point på kontoen nu.

Åh disse minder

om slåskampene med lillebror om hvem der havde retten til at slå sig ned i sædet bag hjemmets PC for at spille heroes of might and magic. Det var nu et klassespil, måske man skulle have fat i det igen.

Og de lange diskussioner om hvor længe den anden havde siddet der, som jeg mindes, at undertegnede for det meste vandt – hurra for at være ældstebarn.

Det var hvad der kunne kom ned på skrift denne gang (Det må egentlig personlig rekord). Trigget af en tilfældig billedsøgning efter inspiration til et udkast til ny design til kirkens hjemmeside. Det blev til et overspring i stedet, og desuden har en anden lavet et meget flottere design end
jeg kunne få tværet ud på skærmen. Det bliver så lækker en side.

over and out.

Når man ikke selv kan…

finde på noget at skrive, giver jeg hermed ordet videre til en vred feminist. Værsgo til Leonora Christine Skov:

Ayoe Angelica
I’m Amazed

Bollemusik af tredje grad fra dansk/etiopisk stønner

I’m Amazed, hedder 20-årige Ayoe Angelicas debut. Og det forstår man. Hvem ville ikke være amazed, hvis pressemeddelelsen til ens debut bekendtgjorde, at ”den næste store ting på den danske og – for den sags skyld – internationale musikscene har fået et navn”? Sangerinden ser dog snarere hjernedød end oprørt ud på coveret, og på den måde spejler hun glimrende indholdet, der er intet mindre end bollemusik af tredje grad. Overtapetseret med enslydende, langsomme arrangementer a la uro i trussen, kælne støn og luft på stemmen. Tænk Toni Braxton ultra light, men skæmmet af en overflod af stemte s’er og t’er. “Honey, give me a cup of tze you’re zweetz like a fruitzball”, “I need no diamondz don’tz wantz pearlz, ‘cauze I am no matzerial girl” og “left zide iz your zide itz won’tz ever be mine I ztill ztay in zilenze..” er blot et lille udpluk af problemet. Sidstnævnte hentet fra det oplagte singleudspil Left Side, der klart er en ørehænger, men på den ærgerlige måde, hvor man bare vil have den ud igen. I’m not amazed at all.

Lyt til hende her.

Tak til gaffa for inspiration i agurketiden. Så satser jeg på mere inspiration når studiet går i gang, og der sikkert bliver behov for overspringshandlinger